Dyrenes karneval er en utrolig smuk og helt unik børnebog. Bogen indeholder 6 små uddrag af klassiske musikstykker fra orkestersuiten Dyrenes Karneval, der er komponeret af den franske komponist Camille Saint-Saëns. Til hvert musikstykke følger et fint børnerim baseret på den berømte musikalske suite. Sidst men ikke mindst skal vi nævne bogens fine illustrationer og meget smukke papirsilhuetter i 3D. Musikken til Dyrenes Karneval blev komponeret i 1886 til en privat begivenhed og er i dag en af Camille Saint-Saëns meste kendte kompositioner, der ofte opføres i koncerthuse verden over. Et af musikstykkerne, Aquarium, er sidenhen benyttet både i Disneyfilm og i Harry Potter. Måske kan du kende det? Rimene er frit omskrevet til dansk (efter Èlodie Fondaccis franske udgave Le Carneval des animaux) af Linda Maria Kronborg og Janet Ring. Illustrationer: Amanda Enright. Fra 5 år. Produkt: 3,8 x 24 x 35 cm. Alder: 5-9 år.