Carl Hansen & Søn - Mere end 100 års møbelhistorie
Carl Hansen & Søn kan bryste sig af mere end 100 års møbelhistorie, der gennem alle år har været præget af en dyb respekt og passion for kvalitetshåndværk. Siden den spæde start, har brandet filosofi været at producere bæredygtige møbler med en varig skønhed.
Deres utrættelige arbejde har ført til nogle af de mest ikoniske designklassikere, herunder Hans J. Wegners Y-stol og CH25 Loungestol. Derudover er det også Carl Hansen og Søn, der står for produktion af Jagtbordet fra Børge Mogensen.
Stort udvalg af møbler fra Carl Hansen & Søn
Carl Hansen & Søn står bag et udvalg af de mest ikoniske møbler, der er tegnet af danske møbelarkitekter. Flere af deres møbler er yderst populære, hvilket i særdeleshed omfatter den ikoniske Y-stol.
Leder du efter møbler fra den danske møbelproducent, er du ankommet til det rette sted. Her hos Illums Bolighus har vi et stort og vidtspændende udvalg af møbler, hvilket omfatter et bredt udvalg af møbler fra Carl Hansen & Søn.
Blandt vores udvalg finder du flere varianter af den klassiske Y-stol, men også møbler af nyere dato. Vores udvalg dækker over alt fra spisebordsstole til hængesofaer til haven, hvorfor vi har noget for enhver.
Fælles for samtlige møbler fra den fynske møbelvirksomhed er, at de er fremstillet med et unikt fokus på kvalitet og håndværk, hvorfor de kan følge dig resten af livet.
Producerer flere ikoniske klassikere
Udvalget fra Carl Hansen & Søn byder på et udpluk af de mest berømte og ikoniske klassikere fra danske designere og arkitekter. Gennem årene har producenten samarbejdet med anerkendte navne såsom Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Kaare Klint og Hans J. Wegner.
I dag har de et tæt samarbejde med deres familier, for at sikre, at hvert enkelt møbel lever op til de originale visioner. Fælles for alle Carl Hansen møbler er, at de er blevet skabt med et særligt fokus på enkelhed, æstetik og funktion.
Historien bag Carl Hansen & Søn
Historien bag Carl Hansen & Søn strækker sig helt tilbage til 1908. Dengang åbnede den danske møbelsnedker Carl Hansen sit værksted på Fyn. Der skulle gå mere end 40 år, inden den fynske snedkervirksomhed startede sit første anerkendte samarbejde.
I 1949 indledte de et samarbejde med Hans J. Wegner, der i dag bliver betragtet som en af grundlæggerne af 'The Danish Modern'. Dengang var Hans J. Wegner dog et ganske ukendt navn, hvilket naturligvis har ændret sig med tiden. I dag er det Carl Hansen & Søn, der er den største producent af Hans J. Wegners møbler.
Blandt andet står de for produktionen af ikoniske møbler som CH24 Y-stolen, Wing Chair CH445 samt Skalstolen CH07.
Arven gives videre
I 2002 overtog Knud Erik Hansen, der er barnebarn af Carl Hansen, den fynske familievirksomhed. Efter hans overtagelse, har han formået at udvide kendskabet til Carl Hansen & Søn markant - særligt på den internationale scene.
Blandt andet blev dette markeret i 2017, hvor Carl Hansen & Søn kunne klippe båndet til et nyt showroom på Manhattan i New York. Allerede i 2011 slog de dørene op til deres første showroom i The Big Apple, men dengang var det i Soho.