Fritz Hansen spisebord – den perfekte ramme om livets oplevelser
Et spisebord er et af de vigtigste møbler i hjemmet. Det er et samlingspunkt for livets oplevelser – store som små. Fra hverdagens samlende aftensmåltid for den nære familie til fødselsdage, juleaftener og påskefrokoster. Her kan vi kan samles om maden i hinandens selskab. Et Fritz Hansen spisebord giver de bedste forudsætninger for at skabe en hyggelig ramme om små og store sammenkomster. Fritz Hansens designs er nemlig altid karakteriseret ved funktionelle møbler udført i slidstærke materialer med tanke på optimal funktionalitet og æstetik. Denne kombination har gjort Fritz Hansen til en af de førende møbelproducenter i verden.
Tidløst design, der holder i årevis
Fritz Hansen kommer af en både minimalistisk og klassisk designtradition, og bordene bærer tydeligt præg af det nordiske ophav. Når du køber et Fritz Hansen spisebord hos Illums Bolighus, får du et stykke dansk designhistorie med i købet. Det er nemlig anerkendte designere som blandt andre Piet Hein, Bruno Mathsson, Poul Kjærholm og Cecilie Manz, der har sat stregerne til de eksklusive borde i Fritz Hansens sortiment. Selvom bordene er udtænkt og formgivet i hver sin tidsalder, er der tale om evige klassikere og designs, der holder. Der er tænkt i enkelhed, funktionalitet og rene linjer, hvilket tydeligt kommer til udtryk i oplevelsen af det tidløse og elegante design.
Runde Fritz Hansen spiseborde
Runde spiseborde er populære af flere årsager. Et rundt spisebord skaber mere hygge og samhørighed, da man samles om en cirkulær midte. Det betyder, at alle ved bordet kan tale sammen og have øjenkontakt. Et rundt spisebord fylder også mindre end et rektangulært spisebord, som til gengæld kan være nemmere at udvide, når der kommer gæster. Hos Fritz Hansen har designerne bag møbelproducentens sortiment af runde og ovale spiseborde gennemtænkt smarte designmæssige løsninger, som løser problemet med at udvide et rundt bord. Derfor kan du være sikker på, at et rundt Fritz Hansen spisebord kan udvides til flere gæster på en elegant måde, uden at bordet mister sit raffinerede udtryk.
Fritz Hansen spisebord med design af Poul Kjærholm
Poul Kjærholm designede i 1959 det fascinerende og eksklusive spisebord PK54™. Spisebordet er skabt i en smuk kombination af kontrastfulde materialer og former. Her mødes cirklen (bordpladen) i marmor og kvadratet (stellet) i stål. De rene linjer efterlader et monumentalt indtryk, som gør PK54 til det centrale punkt i ethvert rum. De matslebne marmorplader fås i to forskellige smukke farver i højeste kvalitet. Hvert bord har et personligt udtryk, da marmor som naturmateriale har forskellige kendetegn. Diameteren på 140 cm kan udvides til 220 cm med tillægsringen (PK54A™), som på en usædvanlig måde løser problemet med at udvide et rundt bord. Tillægsringen består af seks koncentriske træplader, som påsættes ydersiden af bordet. Dette giver en unik kombination af sten, der møder træ og hårdt, der møder blødt.
Piet Hein spisebord Super-Ellipse™
Spisebordet Super-Ellipse er designet af danske Piet Hein og svenske Bruno Mathsson. Serien, der består af flere forskellige størrelser Super-Ellipse borde, blev sat i produktion hos Fritz Hansen i 1968. Piet Hein havde en matematisk tilgang til designet, og inspirationen til Super-Ellipse formen kom fra en anden Piet Hein løsning, nemlig en superelliptisk rundkørsel på Sergels Torg i Stockholm. Takket være denne tankegang er formen på spisebordet pæn uanset størrelse. Den flotte og matte bordplade er af høj kvalitet og særlig resistent over for ridser og fingeraftryk. Spisebordet fås i flere længder og bredder samt med eller uden udtræk. Super-Ellipsen er en kendt klassiker, som flot komplementerer enhver indretning.
Cecilie Manz - Essay™ spisebord
Essay spisebord bordet afspejler skandinavisk design, når det er allerbedst. Cecilie Manz designede i 2009 dette enkle, rene og velkonstruerede spisebord i massiv eg. Den enkle form giver dig friheden til at indrette dig præcis, som du ønsker. Det samlede udtryk på bordet vil ændre karakteristik alt efter hvilke spisebordsstole, du sætter til. Dette Fritz Hansen spisebord har en bredde på 100 cm og fås i flere længder fra 190-295 cm. Essay bordet er det perfekte spisebord at samle venner og familie omkring, men det fungerer mindst lige så godt som et rummeligt skrivebord til hjemmekontoret.
Fritz Hansen har formået at favne bredt i porteføljen af designborde og spænder derfor også over mange prisklasser for spisebordene. Find et elegant og funktionelt spisebord, der skaber glæde i hverdagen og opdag de komplimenterende stole her hos Illums Bolighus.