Royal Copenhagen
Hvid Elements
Hvid Elements er i familie med Blå Elements og Multifarvet Elements, hvoraf alle tre stel er designet af Louise Campbell. Stellet er uden de ellers så velkendte blomstermotiver, men fremgår tydeligt som et Royal Copenhagen stel grundet de klassiske og udsøgte rifler fra Musselmalet stellet, kanten fra Musselmalet halvblonde samt den takkede kant fra Flora Danica-stellet. Hvid Elements er kort fortalt en klassisk genfortælling med et nyt og eksklusivt tvist, der kan tåle at blive genfortalt om og om igen.