Historien bag Vipp spanden
Holger Nielsen designede den første pedalspand til sin hustru Marie. Hun skulle bruge en affaldsspand til sin frisørsalon og bad derfor sin opfindsomme mand til hjælp. Holger Nielsen, der var uddannet smed, vidste en ting eller to om kvalitet og holdbarhed. Han designede affaldsspanden til sin kone og kaldte den Vipp, da den kunne lette låget ved blot et tryk på fodpedalen. Marie var godt tilfreds med produktet, og der gik heller ikke længe før kunderne lod mærke til den flotte og funktionelle spand, som Marie brugte i sin salon. Efterspørgslen var så stor, at Holger besluttede sig for at sætte en større produktion i gang. Over de næste 50 år blev spanden udelukkende markedsført til professionelle såsom klinikker og saloner. Holger designede flere produkter i stål til sin hustrus salon, som senere kom i produktion. For eksempel holdere til føntørrer, hårklippere og servietter.
Vipp produkter til private forbrugere
Vipp drives i dag af 2. og 3. generation. Holgers datter Jette Egelund overtog virksomheden i 1992 efter Holger Nielsens pludselige død. Jette, som var vokset op med spanden i sit barndomshjem, var overbevist om at den havde potentiale til mere end blot det professionelle marked. Hun var fast besluttet på, at den skulle udbredes på forbrugermarkedet. Den spådom fik hun bestemt ret i, da hendes mange besøg hos potentielle forhandlere betalte sig af. I dag er Vipp pedalspanden udbredt over hele verden for sit flotte og funktionelle design. Firmaet drives i dag af Jette og hendes to børn Kasper og Sofie.
Spande i mange størrelser
Det særlige ved Vipp pedalspande er først og fremmest kvaliteten. Materialerne er førsteklasses rustfrit stål, pulverlakeret stål og silikone, og virksomheden er så sikker på kvaliteten, at der er 10 års garanti på spande købt efter 2008. Alle spande er udstyrede med en udtagelig inderspand, der letter rengøringen. Låget sikrer en lufttæt tillukning og en dæmpemekanisme, så det falder i med en blød bevægelse. En gummiring i bunden beskytter gulvet.
Produkterne fås i flere størrelser:
Vipp14 er en lille toiletspand, der rummer 8 liter. Perfekt til det lille badeværelse.
Vipp15 rummer 14 liter og passer for eksempel ind i et større badeværelse.
Vipp16 rummer 18 liter og passer til køkken eller kontor.
Vipp17 rummer 30 liter og er den største i sortimentet. Den er ideel til brug i køkkenet.
Hos Illums Bolighus finder du de populære farver: Hvid og mat sort.
Produkter, der fungerer i hverdagen
Hos Illums Bolighus kan du også købe de tilhørende poser i størrelserne 14, 15/16 og 17. Ønsker du et gennemført look i badeværelset, kan du matche skraldespanden med øvrige Vipp produkter til badet, som fx toiletbørsteholder, sæbedispenser og vasketøjskurv. De rene linjer og monokrome look kan du gennemføre i køkkenet med blandt andet brødkasse og elkedel. Du får et stilfuldt look og glæden ved funktionelle produkter, der gør hverdagen lettere.
Møbler i den eksklusive ende
Illums Bolighus er stolte af at kunne præsentere et udvalg af Vipps eksklusive møbler. Da virksomheden i 2019 fyldte 80 år udsendte virksomheden en komplet kollektion af møbler med et rundt, blødt og taktilt udtryk, såsom sofaer, spiseborde og stole. Alle designs er skabt in-house, hvilket betyder at produktet er stjernen - og ikke den designer, der står bag.
Se det store udvalg af Vipp her hos Illums Bolighus.