TOP

Pleje af viskose

Viskose er et naturligt materiale, der er lavet af træfibre. Viskosen minder ofte om silke og blev også oprindeligt fremstillet som et billigt modsvar til silken i 1800-tallet. Tekstilet føles let og komfortabelt med et silkemat look, der trods sit udseende er et stærkt stof. Viskose er åndbart og god til at absorbere fugt og holder godt på farven uden at falme efter lang tids brug og vask.

Vask

Ved vask bør du altid læse vaskemærket grundigt inden start.

Generelt tåler viskose vask i vaskemaskinen, men der kan være forskellige forhold, der skal tages hensyn til som farvebehandlingen m.m., der gør, at viskoseproduktet skal til professionel rens ved opstået behov.

Vask dit viskoseprodukt på et skåne- eller uldprogram. Gerne 30 grader og max 40 grader. Vaskes viskosen ved højere temperaturer, er der stor risiko for, at viskosen krymper. Sørg for at centrifugeringen er lav og dermed ikke for hård ved viskoseproduktet.